Knud Flensted-Jensen

Knud har solid erfaring med rådgivning af virksomheder omkring forskellige typer af ledelsessystemer, og den praktiske implementering af systemerne går glat, når man har Knud som rådgiver. Stort kendskab til ISO 9001 og specielle standarder som f.eks. DS/EN 1090.

Knud har været projektleder på gennemførelse af branchekoncepter vedr. ISO 9001 i vindmøllebranchen, elevator og kølebranchen, og DS/EN 1090 for smede- og metalvirksomheder. Arbejdet udføres med det udgangspunkt, at et system skal tilpasses 100% til den enkelte virksomhed, og at det skal gøres effektivt og grundigt.

Derudover arbejder Knud med at udføre kundetilfredshedsundersøgelser og kommunikation, som han har erfaring med fra sit arbejde i Rådet for Sikker Trafik og BØRNEfonden, hvor han igennem en årrække var kommunikations- og markedschef. Undersøgelser af kundetilfredshed tilrettelægges og gennemføres i tæt samarbejde med kunden, for at opnå så mange informationer som muligt, når virksomhederne vil arbejde med at forbedre kundernes oplevelse af god kvalitet.

Knud har et bredt kendskab til forskellige standarder og et skarpt blik for fortolkning og håndtering af standardernes krav. Et bredt kendskab til ISO certificeringer og stor erfaring med integrerede systemer, der nemt kombinerer f.eks. kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Knud har også en stor international erfaring og har arbejdet i en række lande i Asien og Afrika. Knud har mange års ledelseserfaring, og er desuden uddannet gymnasielærer - og begge dele er med til at sikre en god sparring, rådgivning og undervisning af virksomhedernes ledelse og medarbejdere.

Ingen opgave er for stor eller for lille; planlægning, grundighed og vilje til løsninger er nøgleordene, som driver rådgivningen.