SA8000

internaudit barbados

SA8000 er den mest anerkendte internationale standard for social ansvarlighed. Standarden bygger på FNs Børnekonvention, Menneskerettighedskonventionen og en række resolutioner fra ILO (International Labour Organisation).

I SA8000 standarden opstilles 8 kriterier/krav, som virksomhederne skal overholde. Det kræves at virksomhederne ikke benytter børnearbejde, sikrer et ordentligt arbejdsmiljø, anerkender medarbejdernes ret til at organisere sig og undlader enhver form for diskrimination blandt de ansatte.

Fordelen ved SA8000 er, at din virksomhed kan blive certificeret efter denne standard. På den måde kan du dokumentere, at virksomhedens produkter er fremstillet på en ansvarlig måde. I andre systemer som f.x. Global Compact, Fairtrade etc. er det i store træk virksomhederne selv, der beskriver, hvordan de arbejder med social ansvarlighed, men der er ingen eller kun sporadisk uvildig ekstern kontrol og ingen mulighed for at, du kan blive certificeret.

SA8000 administreres af den uafhængige internationale organisation Social Accountability International, der har hovedsæde i New York. Standarden blev lanceret i 1997 og er siden kommet i en revideret version i 2014. Der er i dag godt 3.000 SA8000 certificerede virksomheder fordelt på 69 forskellige lande. I Danmark er der pt. kun knap 10 virksomheder, som har opnået en certificering, men flere er på vej.

Nørskov Miljø har tidligere afholdt kurser i SA8000 standarden i samarbejde med Social Accountability International.

Du er velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde om SA8000, CSR, certificering, leverandørstyring etc. Læs mere om CSR på vores website herom: www.ethicaltradesolutions.dk

 

 

 

Kravene i SA8000
SA 8000 er bygget op omkring 8 kriterier/krav, som virksomhederne skal leve op til.

De 8 kriterier handler om:

  • Børnearbejde
  • Tvangsarbejde
  • Sundhed og sikkerhed
  • Organisationsfrihed
  • Diskrimination
  • Disciplinære metoder
  • Arbejdstid
  • Aflønning

Under hvert af disse kriterier er beskrevet, hvad virksomheden skal leve op til, under hensyn til de lokale forhold, der hvor produktionen foregår.

Virksomhederne skal afskaffe børnearbejde og sikre, at deres ungarbejdere (15-17 år) ikke udfører farligt, skadeligt eller mentalt usundt arbejde. Arbejdslønnen skal være tilstrækkelig til at leve af (basic needs), og skal under alle omstændigheder mindst udgøre den lokalt fastsatte minimumsløn. Arbejdsmiljøet skal være sundt og sikkert, og arbejdstiden for en normal arbejdsuge må ikke overskride 48 timer.

Den fulde tekst fra standarden kan læses her