Arbejdsmiljø

Mange virksomheder vil gerne sikre et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere, og ønsker derfor at have styr på arbejdet med arbejdsmiljøet. Virksomhederne skal overholde lovgivningens krav og vil gerne være på forkant, så både medarbejdere og myndigheder er trygge ved virksomhedens arbejdsmiljø.

Nørskov Miljø er autoriseret arbejdsmiljørådgiverNørskov Miljø kan hjælpe med at organisere jeres arbejdsmiljøarbejde. Vi tilbyder vejledning i, hvordan arbejdet kan startes op eller forbedres, uanset, hvad virksomhedens udgangspunkt er. Vi har opsummeret vores erfaringer i en arbejdsmiljøhåndbog, der punkt for punkt beskriver alle siderne af arbejdsmiljø arbejdet. Vi kan også hjælpe med kortlægning af jeres arbejdsmiljø, eller løsning af specielle problemer.

Nørskov Miljø er også en god og erfaren samarbejdspartner, hvis din virksomhed skal arbejdsmiljøcertificeres efter OHSAS 18001. Vi har hjulpet en række virksomheder med opbygning af en arbejdsmiljøcertificering, enten som del af andre ledelsessystemer eller som et selvstændigt system.

Nørskov Miljø er autoriseret arbejdsmiljørådgiver - det betyder, at vi har stor erfaring indenfor alle områder i forhold til arbejdsmiljøarbejdet.

Det fysiske arbejdsmiljø handler om indretning af arbejdspladsen, rutiner for orden og rengøring m.v. Vi kan hjælpe med at oprette en APV inkl. handlingsplan, uanset om din virksomhed ønsker en direkte dialogbaseret APV baseret på samtaler/interviews - eller som en elektronisk APV, hvor medarbejderne udfylder et målrettet spørgeskema via nettet. Nørskov Miljø kan også udføre støjmålinger og udarbejde forslag til støjdæmpende foranstaltninger. Inden for bygge og anlæg arbejder vi med byggepladsrunderinger, udarbejdelse af PSS (plan for sikkerhed og sundhed) – og vi har vores egen byggepladskoordinator.

Det kemiske område omfatter arbejde med kemiske stoffer og materialer, sikkerhedsdatablade og APB (arbejdspladsbrugsanvisning), anvendelse og valg af personlige værnemidler, substitution af kemiske stoffer til mindre farlige. ATEX vurdering og ATEX APV, sikkerhedsrådgivning i forhold til transport af farligt gods (ADR) mv.

Det psykiske arbejdsmiljø omfatter medarbejdernes psykiske velbefindende. Her kan vi hjælpe med kortlægning og bistand til løsning af forskellige problemer, udarbejdelse af beredskabsplaner både for almindeligt arbejdsmiljø og traumatiske hændelser på arbejdspladsen etc.

Det ergonomiske arbejdsmiljø vedrører de fysiske belastninger, medarbejderne udsættes for, når de udfører deres opgaver. Nørskov Miljø tilbyder kortlægning og forslag til konstruktive løsninger på udfordringerne i forhold til løft og indretning af arbejdspladsen. Vi har stor erfaring med at finde alternative og nye måder at udforme tekniske hjælpemidler, således at løft og bæring kan reduceres væsentligt.

 

 

Ring til Nørskov Miljø, hvis du skal bruge hjælp til:

  • Opbygning af ledelsessystem for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, energiledelse m.v.
  • Påbud fra Arbejdstilsynet (hvis du har fået røde eller gule smileys)
  • Dagligt arbejdsmiljø arbejde eller APV
  • Substitution af kemikalier
  • Udarbejdelse af APB
  • Sikkerhedsrådgiver for transport af farligt gods
  • ATEX
  • Indeklima målinger
  • Ergonomisk indretning af arbejdspladsen – tekniske hjælpemidler
  • Rundering på arbejdspladsen
  • PSS plan for sikkerhed og sundhed